 Teori og chase |
Som medlem af Vildtvejrsklubben får du adgang til et stort udvalg af artikler med fokus på det vilde vejr. Det drejer sig om alt fra spændende beretninger, når vores medlemmer har været på chase over artikler om det at chase og beskrivelse af specielle lokaliteter til nogle dybdegående teoretiske artikler om det vilde vejr.
Her kan du få en lille forsmag på alt det, du får adgang til omkring teori og chase som medlem af Vildtvejrsklubben. Uddrag af artiklen: "Torden og temper" af Danny Høgsholt og Erik Jørgensen. Med indtegningen af løftekurven har vi nu også fundet den potentielle skybase og skytop. Skybasen vil ligge ved det punkt, hvor de to først indtegnede linier rører hinanden. Skytoppen vil have sin højde i det punkt, hvor løftekurven krydser temperaturkurven.  Vi har derfor en skybase i 730 hPa (ca. 2,5 km) og en skytop i 190 hPa (ca. 12,5 km). Temperaturen i skytoppen vil være ca. -62°C og ved skybasen ca. 9°C. Som medlem af Vildtvejrsklubben får du adgang til hele artiklen, der lærer dig skridt for skridt at indtegne løftekurver, deres betydning og hvordan du kan bruge dem før chase. Artiklen belyser også emner som CAPE og Lifted Index (LI). Uddrag af artiklen: "Byger, lyn og torden" af Sebastian Pelt. DANNELSESSTADIET En byge gennemgår tre stadier i dens "liv": Dannelsesstadiet, dissipationsstadiet og opløsningsstadiet. En byges liv som er forklaret nedenfor, er set i forhold til varmetorden (altså den solopvarmede bygedannelse). Bygens liv kan dog variere lidt i forhold til, hvilke betingelser de opstår under, men de tre faser, jeg vil beskrive, er de klassiske bygefaser. Når solen opvarmer jorden, vil jordoverfladen opvarmes stærkt, og dermed også luften lige ovenover. På et tidspunkt er den varme luftboble lige over jordoverfladen blevet så varm (og dermed let), at den stiger til vejrs, afkøles og kondenserer - en cumulussky er dannet. Hvis luften er instabil, trykket er lavt og luften fugtig, vil skyen vokse sig større. Man kan ofte ligefrem se, hvordan skyen buler ud i toppen og i siderne, når den vokser. Eftersom vanddampen i luften kondenserer, vil den frigivne latente varme gøre luften endnu lettere og halvere den opstigende lufts afkøling, hvilket giver højere temperatur i skyen end i den omgivende luft, således at den kan fortsætte sin opdrift. De stærke opvinde (updrafts), der går igennem skyen (pga. den stadig opstigende varme luft som følge af solopvarmningen), får nedbørpartiklerne til at hobe sig sammen i toppen af skyen, hvilket gør, at mange skydråber hober sig sammen på et mindre område, hvorved de lettere klistrer sammen med hinanden og dermed danner rigtige regndråber, der, indtil updraften ikke længere kan holde dem oppe, bliver oppe i toppen af skyen. Da temperaturen her er langt under 0°C, vil næsten alle nedbørpartiklerne underafkøles (indtil -40°C, hvor alle nedbørpartikler vil blive omdannet til is (se [2])), og senere fryse til iskrystaller hvilket gør, at skyen får en mere "trådet" struktur. Skyens navn på latin er Cumulus congestus (eller mere populært kaldt, Towering cumulus (tcu) eller på dansk, optårnede bygeskyer), fra at have heddet cumulus humilis, og cumulus mediocris. Afhængigt af updraftens styrke vil vægten af de ophobede nedbørpartikler efterhånden være blevet så stor, at updraften ikke længere vil kunne holde dem svævende. Skyen er nu nået til modenhedsstadiet. MODENHEDSSTADIET De tunge nedbørpartikler vil pga. tyngdekraften svække updraften, og i det område kanaliseres ned gennem skyen. Vindene i umiddelbar nærhed ved dette "fald" vil vendes til faldvinde (downdrafts), der med stor hastighed blæser ned gennem skyen og trækker andre nedbørpartikler med sig ned gennem skyen. Dermed vil der i et område af skyen være updrafts, og i et andet område af skyen være downdrafts. nedbørpartiklerne, der i starten falder som snefnug, vil både smelte, og forsøge at fordampe når de når ned i områder med højere temperaturer. Eftersom både smeltning, og fordampning bruger varme, vil temperaturen i luften omkring dem sænkes yderligere (altså vil downdraften blive koldere), og dermed vil downdraften også blive "tungere", hvilket øger dens hastighed nedad (i en vis grad modvirkes det dog af den adiabatiske opvarmning som følge af subsidiens). Så snart nedbøren og downdraften når jordoverfladen, vil downdraften (som ved jordoverfladen kaldes downburst), spredes ud til siderne, mens nedbøren vil blive ved "nedfaldsstedet". Undervejs kan downdraften have opnået en så høj fart (i ekstreme tilfælde op til 40 m/s), at den sætter ind ved jordoverfladen som en meget kraftig, og ofte iskold vind, der opleves før næsten enhver fuldvoksen byge. I USA kan downbursts anrette alvorlige stormskader såsom væltede træer, ødelagte huse og skadede biler. Sammen med downbursts opleves også den kraftige nedbør der kan sætte ind med sekunders forskel, og som både kan opleves som regn, hagl og sne og sommetider alle tre nedbørtyper på samme tid. Skyens latinske navn er på dette tidspunkt en Cumulonimbus (eller ofte bare kaldet en "cb"). DISSIPATIONSSTADIET Efterhånden vil bygen svækkes og nedbørintensiteten falde. Det skyldes, at der overalt i skyen nu kun er downdrafts, som kommer under højere tryk (opvarmes adiabatisk), som får den relative luftfugtighed til at falde, så skyen så at sige simpelthen fordamper væk. Denne opløsningsfase kaldes dissipationsstadiet eller opløsningsstadiet.  Illustration af en byges liv: Først dannelsesstadiet, dernæst modenhedsstadiet, og til slut dissipationsstadiet. Bemærk at der ikke er noget windshear, hvilket gør, at downdraften hurtigere havner oven i updraften, således at bygen dør. Som medlem får du adgang til hele artiklen, der også belyser følgende emner: betingelse for byger, instabilitet, vertikalt windshear, lyn, nattetorden, fronttorden, squall-lines, dry-lines, orografiske tordenvejr, enkeltstående tordenceller, multiceller og en detaljeret beskrivelse af superceller. Uddrag af artiklen: "Danmarks vinterklima". 7. Amterne på Sjælland og Lolland-Falster: Der findes i det indre af Sjælland områder med meget koldt lokal-klima i lavningerne. Ved kolde nordøstenvinde kan der falde snebyger i Nordvestsjælland, men i nordenvinde især i Vestsjælland og i et strøg fra Isefjorden og sydover. Hvis en nordvestenvind er af kold oprindelse, vil især Nordsjælland være udsat for snebyger, og ved ren østenvind er det Sydsjælland, der må stå for skud for store snemængder. På Lolland-Falster er vinterklimaet ofte mildere end mange andre steder i landet, men hvis der er kulde på kontinentet, kan vinde fra sydøst eller syd være meget kolde netop her, da luften ikke kan nå at varmes meget op over den korte vej over havet, og af samme grund kan snestorme med sydvestenvind undertiden forekomme. Ligesom i Sydsjælland og Sønderjylland kan der i forbindelse med kuldefremstød fra øst falde umådeligt store snemængder som under "Vinterkrigen" i 1978/79. I tilfælde af en kold vind fra nord-nordvest er især Lolland udsat for snebyger. Som medlem får du adgang til resten af artiklen, som detaljeret beskriver vinterklimaet i alle de resterende landsdele. Uddrag af artiklen: "Vestkysten fra Thyborøn til Thorsminde". Af Erik Jørgensen. Geografisk kan kyststrækningen fra Thorsminde til Thyborøn beskrives således. Den nordligste del mellem Vesterhavet og Nissum Bredning fra Langerhuse i syd til Thyborøn i nord kaldes Harboøre Tange, og den sydligste del beliggende mellem Vesterhavet og Bøvling Fjord (den nordligste del af Nissum Fjord) fra Thorsminde i syd til tæt på Fjaltring i nord kaldes Bøvling Klit. Det mellemliggende stykke fra Fjaltring i syd til Langerhuse i nord har ikke noget specielt navn, men kendes på stednavne som Fjaltring Strand, Trans Strand, Bovbjerg, Ferring Strand og Vejlby Klit. I Thorsminde og Thyborøn kan man i storm opleve bølgerne slå ind over havnemolerne, hvilket i sig selv kan være et fascinerende syn. Fra Trans, over Bovbjerg og til kysten ud for den nordlige ende af Ferring Sø er der en masse små korte høfder til at bryde bølgerne, da dybdekurverne her går tæt under land. Ligeledes er der masser af lange høfder på strækningen fra Langerhuse til Thyborøn. Disse bølgebrydere kan naturligvis give nogle spektakulære syn, når store bølger hamrer ind og meterhøje skumsprøjt fylder luften. Vil man omvendt gerne opleve den åbne kyst uden høfder, er Bøvling Klit et godt mål. Her kan man parkere langs vejen, gå op over diget og ud til vandet, der dog kommer faretruende tæt på, når det stormer!  Ikke skumbanan, men skum-orkan! Thorsminde januar 2005.  Orkan i Thorsminde januar 2005. Så er der ikke andet at gøre end at læne sig tilbage og nyde det! Som medlem får du adgang til hele artiklen, der giver en meget detaljeret beskrivelse af de mange muligheder for at chase langs Vestkysten og en beskrivelse af kyststrækningen fra Thyborøn til Thorsminde punkt for punkt ned til mindste detalje. Uddrag af artiklen: "Chaseguide" af Kai-Asle Sønstabø og Carsten Pedersen. TORDENCHASE: Hvem synes ikke, at et tordenvejr er et flot syn? Men forestil dig, hvordan det er at holde midt inde i en tordenbyge. Faktisk et scenarie, som alle andre mennesker med vejret på brugerniveau også ynder at nyde - på afstand altså. Så finder du et godt sted, kan du i en sådan situation godt forvente andre publikummer, men så er der da en fælles ting at snakke om. Når du skal chase efter torden, er det igen vigtigt at forstå vejrsituationen, inden du tager af sted, ellers er risikoen for at du køre forgæves større. Det er vigtigt, at man forsøger at komme på forkant af bygen, dvs. du skal kende dens bane i god tid. Torden er noget af det sværeste at forudsige, da det som bekendt kan poppe op et sted, og igen fuse ud, for måske igen senere i dens bane at poppe op igen med torden til følge. Det kan eksempelvis være små højdedrag, der til tider kan give det sidste lille løft, der skal til for at generere torden igen. Når du har fanget bygen, så husk lige et par ting. Tag nogle billeder, som kan vises her på siden, men tænk frem for alt også på din egen sikkerhed. Hvis du skulle have glemt det, så er chancen for at blive ramt af et lyn ca. 6 gange større end at vinde i lotto, så hvis håret begynder at stritte, søg da dækning i bilen, eller sæt dig på hug med hovedet bøjet forover mod jorden. Herved har du mindst mulig jordforbindelse. Sidder du i bilen, så husk ikke at røre ved metaldele, og hvis dine ruder er åbne - ja, så er der heller ikke særlig meget sikkerhed i bilen tilbage. Husk, at hvis du holder ude i terrænet, så vil du som regel være det højeste punkt og derfor også det mest sandsynlige nedslagssted. Lad være med at holde under højspændingsledninger og i nærheden af andre høje master, da de kan virke tiltrækkende på lynet. Vær også opmærksom på vandansamlinger på vejen med fare for akvaplaning som følge af kraftig regn. Ellers gælder det bare om at bruge sin sunde fornuft. Som medlem får du adgang til hele artiklen, der beskriver alt det, man som chaser bør være opmærksom på. Det drejer sig om alt fra det mest nødvendige udstyr over meteorologisk udstyr til luksusudstyr. Artiklen beskriver de forskellige ting, man må være opmærksom på, når man chaser torden, storm/orkan eller sne/snestorm. Uddrag af artiklen: "Sne i Danmark - fra prognose til virkelighed". Af Danny Høgsholt og Erik Jørgensen. Af de almindelige kort vi alle kender fra Wetterzentrale, er det især temperaturen i 850hPa-fladen, som er interessant. Dette kort kan give et første fingerpeg om, hvor vidt der er mulighed for sne. Den almindelige tommelfinger-regel går ud på, at ved -10°C vil nedbør falde som sne, ved -5°C som slud og ved 0°C som regn. Men som vi vil komme ind på i det efterfølgende, er dette blot en tommelfingerregel, som i den virkelige verden langt fra er nok til at afgøre, hvad vi ender med, så hvis man vil have et mere nøjagtigt bud på nedbørformen, er man nødt til at kigge modellerne nærmere efter i sømmene.  Idiot-meteoden er naturligvis at bruge de modeller, som forudsiger nedbørformen, f.eks. den polske ICM og de forskellige meteogrammer, f.eks. fra GFS på Wetterzentrale. Og denne metode kan såmænd langt hen ad vejen være OK. Den giver dog på ingen måde forståelse for temperaturfordelingen i atmosfæren og derfor heller ingen idé om, hvad små ændringer i vejrsituationen vil kunne betyde for nedbørformen. Hvis man omvendt lærer at bruge tykkelsesfelter og især temperaturprofiler, vil man kunne skelne bedre mellem frostsne, tøsne, slud og regn, men også i mere lumske tilfælde kunne forudsige isslag og endda kunne spotte situationer, hvor der er mulighed for dannelse af iskorn.   Som medlem får du adgang til hele artiklen, der også belyser følgende emner: Scandi-high, omega-block, Østersø- og Kattegatbyger, polarlavtryk, sneforudsigelse, tykkelsesfelter, luftfugtighed, vådtemperatur, nedbørintensitet, højdeforskelle samt temperaturprofiler. Artiklen guider dig desuden, så du bliver i stand til selv at lave mere detaljerede sneforudsigelser via frit tilgængelige hjemmesider på Internettet. | |
|
|
|
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2010 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
| |
Skrevet af 
